10 råd til at vriste sig fri af arbejdsrelateret stress
Af Arendse Hovmand Buch
1. Tal med nogen
Har du vedvarende symptomer på stress, og forsøger du måske at klare den ved at løbe endnu stærkere, er det en god ide at tale med nogen. Det er vigtigt, at det er nogen, du ved, der vil tage dig alvorligt og ikke stiller spørgsmålstegn ved, om det kan være rigtigt, det du oplever. Som stressramt kan man have svært ved at stole på sig selv og egen dømmekraft. Men når vi taler med en anden, der lytter, og tager det man siger alvorligt, kan det være lidt sværere at slå det hen og negligere.
Det kan være din leder, en partner, familiemedlem, kollega, god ven, læge eller psykolog. Nogle gange er det flere personer.
2. Find ud af hvad der belaster dig
Stress opstår aldrig ud af det blå. Prøv derfor også at italesætte og identificere hvad det er, der belaster dig på dit arbejde. Det er vigtigt at få kortlagt og italesat, uanset om det er en eller flere ting, og uanset om det er noget nyt, eller det har stået på længe. Vi ved at konflikter, kritik, dårligt arbejdsmiljø, stort arbejdspres, uklare succeskriterier, manglende forventningsafstemning eller anerkendelse kan skabe stress. Men der er mange andre ting, der skaber stress. Hvis du er i tvivl så brug gerne noget tid på at finde ud af, hvad det er, der stresser dig?
3. Du er ikke problemet – du har et problem
Undgå så vidt muligt at bebrejde dig selv. Udsagn som ”Det er også bare mig, der ikke kan slippe det”, eller ”Det er mig, der er for nærtagende” er typisk tegn på, at det der belaster er krøbet under huden på dig, og du er i gang med at diagnosticere dig selv som værende utilstrækkelig og forkert. Prøv i stedet for at tale om, at der er noget i vejen med dig, at tale om effekten af det der belaster dig. Eksempelvis: ”Den uklare arbejdsfordeling gør mig usikker og i tvivl, om jeg laver det, der forventes af mig. Jeg er på stikkerne hele tiden og har svært ved at slappe af, når jeg har fri”.
4. Giv det gerne et navn
Når du taler om det der belaster dig, er det en god ide også at give det et sigende navn. Kald det noget det er. Eksempelvis ”Den uklare ansvarsfordeling mellem mig og kollega A”. Stress er nemlig ikke bare stress. Det er vigtigt, at vi i et konkret og hverdagsagtigt sprog kan få identificeret det, der belaster i vores arbejdshverdag. Jo bedre vi kan identificere det, jo nemmer er det at forandre situationen og påvirke belastningen.
5. Involver din leder
Fortæl din leder om det der belaster dig og effekten af det, altså hvordan det påvirker dig. Din leder kan kun hjælpe, hvis du siger den er gal. Sammen kan I aftale hvilke tiltag, der kan sættes ind med for at ændre det, der belaster dig. Ændrer man ikke på de arbejdsforhold, der udløser stressen, vil den alt andet lige vende tilbage. Afhængig af hvad der er problemet, og hvordan det påvirker dig, kan der være behov for at ændre eller justere på ansvar, opgaver, samarbejdsrelationer, arbejdstid og evt. etablere afskærmning i arbejdsmiljøet. Nogle gange er det tilstrækkeligt at lave ændringer i din arbejdshverdag. Andre gange er der behov for hel eller delvis sygemelding, før du igen kan gå dialog med arbejdsgiver om en plan for at genoptage arbejde.
6. Hav tålmodighed og gør status undervejs
Stress forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Det tager tid at få dit alarmberedskab, som din stress er udtryk for, i ro. Følg op og gør status med jævnlige mellemrum. Hvad fungerer godt, hvad har en negativ effekt på dig? Brug det ift. tilrettelæggelsen af den kommende uge. Gør mere af det, der har virket godt, og styr så vidt muligt uden om det der har negativ indflydelse på dig. Hvis du har gang i en tilbagevendingsplan på arbejde, skal du med din leder evaluere virkningen af de arbejdsmæssige tiltag, der har været iværksat. Er der ikke tale om en reduktion af dine stress symptomer, er det en god ide at få kigget på, hvad der spænder ben for dig og får forandringen til at udeblive.
7. Undgå tabuisering
At være stressramt kan oftest ikke ses af andre, som fx en brækket arm kan. Mange rammes derfor af den illusion, at det kun er ”dem”, der har stress, og at det er ”dem”, der er noget i vejen med. Gør dig selv og dine medmennesker en tjeneste. Bryd tavsheden og tal med andre om din stress og gerne om det, der har udløst det. Det behøver ikke være langt og følelsesfuldt, hvis du ikke er komfortabel med det. Ved at være modig og bryde tabuet kan vi hjælpe hinanden med at få øjnene op for, at vi ikke er alene, lægge afstand til skamfuldhed og få stress dialogen tilbage til arbejdspladsen, hvor den oftest hører hjemme. Mind dig om, at stress er noget, vi alle rammes af. 20% af befolkningen lider af stress symptomer (afhængig af hvilken undersøgelse man ser på).
8. Skru ned for sammenligningen og sænk farten
Sammenligning er en motor for fremdrift og også for stress. Sænk derfor tempoet og undgå så vidt muligt at pace dig frem i konstant sammenligning med andre. Hold ud at være langsom, og at du ikke hele tiden skal være den bedste udgave af dig selv. For uanset om sammenligning handler om, hvorvidt det du sagde ved morgenmødet var lige så klogt som kollegaens indlæg, eller hvor godt du har præsteret ift. dine kollegers præstation, så lægger det at sammenligne sig et pres på dig. Det gør, at du kan ende med at miste pusten, hvis ikke du allerede har gjort det. I kapløbet om ikke at sakke agterud pacer vi feltet frem, så vi alle ender med at må løbe stærkere og stærkere.
9. Træd et skridt tilbage
Når man rammes af arbejdsrelateret stress, bliver man, ud over de klassiske fysiske stress symptomer, også ofte ramt personligt. Det er helt almindeligt, fordi vores arbejde har betydning for, hvem vi er, og hvad vi står for. Men det betyder også, at det kan være svært at give slip. Måske kan du ikke overskue konsekvenserne af at stoppe op og bede om hjælp. Måske frygter du at være mislykket og en fiasko. Mind dig selv om, at arbejdsrelateret stress rammer personligt, fordi arbejde er blevet en del af vores identitet. For at genvinde troen på sig selv, er man nogle gange nødt til at træde et skridt tilbage. Dels for at bryde det tunnelsyn man kan få, men også for at sænke alarmberedskabet og få sin dømmekraft igen.
10. Hold fast i dine værdier og få ro igen
Det tager tid at få ro på alarmberedskabet, men også at få genvundet forbindelsen til hvem du er, og hvad du står for. Ofte beskriver folk, der er stressramt, at de for at varetage deres arbejde har gået på kompromis med vigtige personlige værdier alt for længe. Det er med værdier som med lilletæer, vi ved nogle gange først, at vi har dem, når der bliver trådt på dem. Derfor er det vigtigt at få genforenet dig med det, der betyder noget, og som også fremadrettet vil styrke den platform du står på og dermed give dig ro.
Klik her, hvis du er nysgerrig på baggrunden for disse råd, kan du med fordel læse : Arbejdsrelateret stress, der kom under huden og blev til et personligt problem.